Effektcall - spørgsmål og svar
På denne side samler vi svarene på de spørgsmål, som vi har fået i forbindelse med vores effektcall. Siden bliver løbende opdateret.
Sprøgsmål og svar
Vi forstiller os, at dataindsamlingen som udgangspunkt foregår via spørgeskema på skrift (med mulighed for oversættelse til andre sprog), telefoninterview eller lignende. Vi har dog en opmærksomhed på, at det kan være vanskeligt for målgruppen at svare på et spørgeskema på almindelig vis, og at det i nogle tilfælde er nødvendigt, at dataindsamlingen foregår ansigt til ansigt. Dataindsamlingen vil være afhængig af det konkrete projekt, og formen på dataindsamlingen aftales derfor med samarbejdspartnerne, når den endelige samarbejdskontrakt udarbejdes. Vi er desuden opmærksomme på at sikre deltagernes godkendelse af samtykke om datahåndtering mv.
Ja, det kan der helt bestemt, men det vil være slutmålingen, der er afgørende for effektbetalingen. Idéen er, at der løbende laves start- og slutmålinger efterhånden som borgere opstarter og afslutter indsatsen, så effekten dermed måles løbende. Det er muligt at lave en betalingsmodel, hvor vi løbende betaler for effekten. Dette skal ligeledes aftales endeligt i samarbejdskontrakten.
Ja, hvis det er tænkt ind fra start, så vi har det rette samtykke fra respondenterne mv.
Det ligger udenfor projektet, og Sundhedsfonden betaler derfor for dataindsamlingen, fordi det er vores behov at måle effekten som en del af effektbetalingen.
Nej, vi er åbne over for, at leverandøren selv byder ind med den fordeling, de kan se sig selv i. Hvis det fx er 85/15, der giver bedst mening, så melder man som leverandør det ind. Den endelige fordeling i betalingsmekanismen aftales med den enkelte aktør.
Ja, i dette effektcall arbejder vi med 65+ årige som målgruppe, da vi har fokus på den lidt mere kortsigtede sammenhæng mellem helbredsrelateret livskvalitet og mindre behov for kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Denne sammenhæng forventes at være stærkest for den ældste målgruppe. Samarbejdspartnerne i effektcallet er velkomne til at indsnævre målgruppen yderligere – fx til beboere i ét udvalgt boligområde, borgere med diabetes eller noget andet. I kan også selv definere om indsatsområdet er bredt eller om I arbejder med et mere snævert indsatsområde – fx med fokus på motion, ensomhed, eller noget andet. Der er ikke et minimums krav til antallet af borgere, som skal indgå i indsatsen.
Umiddelbart efter ansøgningsfristen udvælger vi de løsningsidéer, som skal pitches på dialogmødet den 1. september. Efter dialogmødet vil der være en tilbudsproces, hvor udvalgte aktører vil blive opfordret til at færdiggøre deres projektidéer og afgive et tilbud. Der er i denne periode mulighed for at gå sammen i relevante partnerskaber, hvis man ikke har nået det inden ansøgningsfristen. Når der er valgt en eller flere indsatser, som Sundhedsfonden vil investere i, så laves der en samarbejdsaftale med det enkelte projekt som bl.a. indeholder aftaler om statusmøder, eventuelt behov for styregruppe, løbende afrapportering på data mv.