Sundhedsfonden som investor

Identificeret problem

Borgere med claudicatio intermittens kan tilbydes kirurgisk behandling, men forskning viser, at fysisk træning inkl. nikotinstop er lige så virkningsfuldt og langt mere omkostningseffektivt - både for borgerne og samfundsøkonomisk.

Formål

Formålet med indsatsen er at tilbyde borgere med claudicatio intermittens et forløb med særlig fokus på superviseret gangtræning, da at dette både kan medføre en forbedring af borgernes smertefri gangdistance samt øge sygdomsmestring og livskvalitet.

Indsats

1. Individuel afklarende samtale
2. Rehabiliteringsforløb i 12 uger bestående af:

• • Superviseret gangtræning på gangbånd suppleret med elementer af styrke og konditionstræning to gange om ugen på hold af 8 personer samt én træningsgang på egen hånd.
  • Undervisning for borgere og pårørende med oplæg og dialog om eksempelvis karvenlig mad, sygdomslære, ryge- og nikotinstop samt mestring af eget sygdomsforløb.
  • Undervejs i forløbet er der et kontinuerligt fokus på at etablere kontakt til motionstilbud og sociale aktiviteter i civilsamfundet, som borger kan deltage i efter endt kommunalt forløb, så borgerne fastholder deres positive fremskridt.

Forventede effekter

• Færre regionale karkirurgiske operationer
• En reduktion i kommunale udgifter til genoptræning, pleje og praktisk hjælp samt evt. proteseforsyning.

Identificeret problem

Mild Cognitive Impairment (MCI) er et begreb, der beskriver en tilstand præget af let svækkelse af kognitive funktioner, som for eksempel hukommelse, forarbejdningstempo eller mentale henvisningsmuligheder. MCI medfører en større risiko for at udvikle demens.

Formål

En tidlig indsats og opsporing ved borgere med MCI, kan forhale og udsætte en eventuel udvikling af demens.

Indsats

16 ugers rehabiliterende og uddannende forløb for borgere med MCI:

• Et afklaringsforløb, som uddanner borger i at udvikle mestringsstrategier eller kompenserende strategier til kognitive hverdagsudfordringer
• en tværfaglig indsats, der forebygger eller forhaler udvikling af demens
• brobygningsindsats til andre tilbud, som kan understøtte opretholdelse af gode vaner.

En pårørendeindsats med fokus på fastholdelse af hverdagen med MCI:

• et uddannende forløb, der sætter den pårørende i stand til at understøtte borgeren med MCI
• indsatsen sætter pårørende i stand til at passe på sig selv og få gode sunde vaner, så omsorgsbelastningen ikke fører til øget risiko for udvikling af sygdom.

Forventede effekter

Udsætte udvikling af demens hos målgruppen.

 Identificeret problem

Fald er den mest almindelige form for ulykke blandt ældre. Op mod en tredjedel af alle danskere over 65 år oplever mindst et fald om året, mens det samme er tilfældet for ca. halvdelen af danskere over 80 år. Omkring 60% af alle fald blandt personer over 65 år medfører skader - eksempelvis er fald årsag til ca. 95 % af alle hoftebrud. Forskning viser dog, at mange fald kan forebygges.

Center for Faldforebyggelse tilbyder indsatser til borgere i lav og mellem risiko for at falde. Borgere i høj risiko for at falde og med behov for individuelt tilpassede indsatser, kan for nuværende ikke imødekommes af tilbuddene i Center for Faldforebyggelse.

Formål

At tilbyde borgere i høj risiko for at falde et faldforebyggende forløb med særlig fokus på en helhedsorienteret tilgang. Faldforebyggelse kan medvirke til, at ældre bevarer trivsel og funktionsevne så længe som muligt. 

Indsats

Den faldforebyggende træning foregår individuelt eller på små træningshold, 2 gange ugentlig i 8-12 uger efter behov. 

• Multifaktoriel faldudredning
• Gangtilpasnings- og balancetræning og/eller vestibulær rehabilitering i forskellige omgivelser baseret på fundene fra undersøgelsen og rettet mod borgerens mål
• Borgeruddannelse
• Håndtering af bekymring for at falde
• En plan for vedligeholdelse af opnåede kompetencer samt evt. brobygning til aktiviteter i foreningslivet

For de borgere der ikke selv kan komme frem, er der mulighed for at tilbyde kørsel.

Forventede effekter

• Borgernes fysiske og mentale forudsætninger forbedres med henblik på at forebygge fald og konsekvenserne heraf.
• Forebygge indlæggelser relateret til fald
• Spare samfundet for faldrelaterede udgifter

Identificeret problem

Der er evidens for, at borgere, der anvender kontinuerlige glukosemåler (CGM) ligger mere stabilt i glukoseniveau sammenlignet med brug af fingerprikkermåler, og der er påvist færre natlige tilfælde med lave glukoseværdier ved brug af CGM sammenlignet med brug af fingerprikker. Gennem flere prøvehandlinger er der påvist store tidsbesparelser på gennemsnit 68% for kommunes medarbejdere.

Formål

At implementere CGM målere til borgere med diabetes, der får hjælp af kommunens medarbejdere til at måle glukoseniveau. Dette med henblik på at opnå større frihed og livskvalitet for borgere, et mere stabilt glukoseniveau og dermed færre senfølger, samt en tidsbesparelse for medarbejderne.

Indsats

1.  et udbud med indgåelse af databehandleraftale samt afdække muligheder for integration til Cura.
2. Der skal derudover udvikles e-læringsmateriale målrettet medarbejderne, så der gives et fagligt løft samtidig med implementeringen af CGM måleren.
3. Når udbuddet er afsluttet opstartes implementering som forventes afsluttet i 2027.

Forventede effekter:

Businesscasen er beregnet på tidsbesparelsen og vurderes positiv samlet efter 2027. Dertil skal så tilføjes de tidligere nævnte gevinster i form af mere stabilt glukoseniveau, førende til færre senfølger og natlige faldepisoder samt øget livskvalitet og frihed for den enkelte borger.